ArtQuilt på biblioteket

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
2. marts 2020 - 31. marts 2020
0:00

Lokation
Langeland Bibliotek

Kategorier


Man kan udtrykke sig kunstnerisk på mange måder. En af de mindre kendte er nok det, som kaldes ArtQuilt. Det vil sige værker, som er baseret på tekstile teknikker som f.eks. syning, broderi, quiltning og af og til suppleret med bemaling af stofferne.

Hanne siger selv om sin kunst:

“Når man som jeg har været beskæftiget med håndarbejde i mange år, er det en udtryksform, som tiltaler mig, idet jeg her kan lade fantasien og kreativiteten råde uden at være begrænset af et mønster.

Min inspiration henter jeg i naturen. På mine mange traveture samler jeg indtryk, som jeg går hjem og bearbejder. Hvordan skal billedets komposition være? Hvilke teknikker skal der bruges? Hvilke materialer og farver skal vælges? Alle disse overvejelser synes jeg er spændende.

Jeg er først inden for de seneste år begyndt at sy billeder, men jeg nyder at kunne udtrykke mig på den måde og bruge håndværket i en kreativ proces.”

Hannes artquilt er bestemt et besøg værd. Både som de smukke billeder, de også er (mange med genkendelige langelandske motiver), og som et indblik i den fine tekstil-teknik ArtQuilt. Det er en særlig form for udstilling, som biblioteket ikke ser så tit.

Udstillingen kan ses i marts måned – kom ned og få en særlig oplevelse.