Portræt af Torben Wahlstrøm

En rosengren i havet : Ny bog om langelandske historier, myter og kultur.

Mød forfatteren Torben Wahlstrøm på Langeland Bibliotek fredag d. 23. september fra kl. 14.00-15.00 og køb herefter bogen hos Bog og Ide, hvor forfatteren signerer bogen fra 15.30-16.30.

I bogen ”En rosengren i havet” lancerer forfatteren Torben Wahlstrøm 16 vidtspændende fortællinger med kraftfulde illustrationer af Lars Skytte til såvel børn som voksne, der vil opleve øens og såmænd også Danmarks historie på en ny måde.

Alle historier i den ny-udkomne bog ”En rosengren i havet – Danmarkshistorie og sagn set fra Langeland” knytter sig til steder på Langeland – Hou, Stengade Strand, Rudkøbing, Tranekær osv. Den fortæller om spændende personer og begivenheder, f.eks. Mads Lange af Bali og H.C. Ørsted. Historierne er rodfæstet i Langeland, men rækker ud på tværs af både tid og lande.
Bogens sidste del er forfattet ud fra lokale sagn, som han tager udgangspunkt i og iklæder en nutidig dragt fuld af fantasi og poesi.

Bogen udkom 1. september og er skrevet af sangskriver og fortæller Torben Wahlstrøm fra Svendborg.
Bogen henvender sig til både børn og voksne og er velegnet til oplæsning.

Torben Wahlstrøm har arbejdet med folkekultur, eventyr, myter og sagn. Han er kendt for sin gendigtning af Selma Lagerlöf og i særdeleshed historien om Nils Holgersen, der rejser rundt på gåseryg over hele Sverige.
På bogens forside er der også en hilsen til Nils; idet man ser den lille fyr på en gåseflok, der flyver over Langeland. Ved siden af ser man en pige, der ligger på en drone og betragter øen, der er omviklet af roser.
Forsidebilledet og alle øvrige illustrationer er skabt af Lars Skytte.

Arrangementet er et samarbejde mellem Bog og Ide Rudkøbing og Langeland Bibliotek


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
23. september 2022
14:00 - 15:00

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden