Fællesskabets Folkemøde

Synlighed, inspiration og erfaringsudveksling!

Fællesskabets Folkemøde er en hyggelig og uformel messe, hvor du kan møde de mange foreninger og aktiviteter, som Langeland og Strynø byder på.

Program for scenen i messesalen (åben for alle):
Kl. 11:30: Velkomst ved Landsbyklyngen – Fællesskabets Folkemøde åbner
Kl. 12:30 – 12:45: ”Værdien af foreningsliv på Langeland” ved Christian Ahlefeldt
Kl. 13:30 – 13:45: Fællessang
Kl. 14:30 – 14:45: ”Landsstævne 2022 – skal du eller skal vi med?” ved DGI
Kl. 15:30: Tak for i dag

Politikertelt
Da kommunalvalget nærmer sig, kan du naturligvis også møde de lokale partiforeninger på Langeland og få en snak med udvalgte kandidater, som i løbet af eftermiddagen kommer i ”den varme stol”.

I caféen sælges kage, pølsehorn, sodavand, øl og kaffe.

Deltagelse i Fællesskabets Folkemøde er gratis for alle.

Fællesskabets Folkemøde er samtidig en mulighed for at få ny inspiration og erfaringsudveksle foreninger imellem. Derfor bliver der i løbet af eftermiddagen afholdt små workshops i ”Mads Langes Stue”:

Program for workshops i ”Mads Langes Stue” (mest for foreninger):
Kl. 12:30 – 13: Workshop ”Bliv set og få flere med”
Få en praktisk introduktion til gratis digitale værktøjer som boblberg.dk, frivilligjob.dk og kalenderen ”Det sker på Langeland”.
Kl. 13:30 – 14: Workshop: Landsstævne 2022
Langeland Allstars DGI faciliterer idéudvikling til en fælles ramme for fælles langelandsk deltagelse.
Kl. 14:30 – 15: Workshop ”Kom godt i gang med fundraising”
Få tips til en god ansøgning af Frivilligcenter Langeland og Preben Johansen, erhvervskonsulent. Og få en introduktion til fondsportalen fonde.dk.

Praktisk info og tilmelding
Som forening deltager man med en stand, som man selv udsmykker og bemander i løbet af dagen.

Der vil være et bord og to stole til rådighed til hver forening.

Spørgsmål om Fællesskabets Folkemøde kan rettes til Gert Rosing på tlf. 20 24 15 75.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
10. oktober 2021
11:30 - 15:30

Sted
Ørstedspavillonen, Havnegade 92, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden