Genforeningen – 100 år

I år er det 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark.

Det skete 56 år efter, at de to danske hertugdømmer Slesvig (Sønderjylland) og Holsten var blevet indlemmet i Preussen efter det danske nederlag i 1864.

I 1920 blev landsdelen Slesvig delt efter to folkeafstemninger, hvor den nordlige del af Slesvig stemte for Danmark med 75 % og den mellemste del af Slesvig (med Flensborg) for Tyskland med 75 %.
Kort sagt: en ret retfærdig afgørelse – og den dansk-tyske grænse har også siden dengang ligget fast og er i dag accepteret af alle.

I foredraget den 11. maj fortæller Peter Dragsbo, der i årene 2002-13 var direktør for det sønderjyske museum for grænselandets historie på Sønderborg Slot, både om genforeningen i 1920 – men også om, hvorfor Slesvig, der i middelalderen var overvejende dansk, siden blev delt mellem dansk og tysk sprog og sindelag – og om hvad der skete med Sønderjylland efter 1920.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
11. maj 2020
19:00 - 21:00

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden