Gratis koncert med Fynsk Harmoniforvirring

Efter 18 år på landevejen og 8 plader, blev epoken rundet af ved en koncert i 1993.

Nu, 28 år senere, begynder de gamle cirkusheste igen at lugte savsmuld og slå sig i seletøjet. Vi vil tilbage til manegen.

Året efter at man åbnede Roskildefestivalen i 1976, turnerede vi med Fyens Stiftstidende rundt i de fynske kystbyer. En tur der gjorde “Forvirringen” populær på Fyn. Efter indspilningen af LP’en “Op i Høet” med hittet “Lundeborghymnen”, gik det over stok og sten. Mange turneer og tv-optagelser blev det til i Danmark og Europa.

Vi gamle drenge er nu klar til endnu en tur med den samme instrumentering, harmonika, violin, fløjte, bas, banjo og vaskebræt.

Besætning er vi fire gamle samt en ny:

Chris Kromann violin, fløjte og sang, Kurt Nielsen banjo og sang, Ole Beldgaard bas og sang, Claus Bastrup harmonika og Dennis CongO på vaskebræt.

Som en anmelder en gang skrev:

Fynsk Harmoniforvirring er som Indianer Jones med 220V i røven.

Arrangementet er sponsoreret af Langeland Kommune.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
25. juni 2022
16:00 - 18:00

Sted
Fredskoven, Ved Fredskovvej 2, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden