Moral på grænsen – smugleri i Det sydfynske Øhav

Gratis foredrag

Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum fortæller om smugleriets historie på Langeland og i Øhavet.


Siden middelalderen har smugleri været en folkesport i Det sydfynske Øhav. Alle samfundslag, lige fra fiskere til adelsfolk og vore dages lystsejlere, har benyttet øhavets beliggenhed og landskab til lyssky import og eksport.
I foredraget fortælles om udviklingen fra småsmugleri i fiskefartøjer og i lokale skonnerter, til professionelt massesmugleri af cigaretter i 1970’erne ombord på speedbåde og lokale spritfærger. Det er en historie fyldt med kreative påfund, modvilje mod autoriteter og flydende grænser, der kun kan belyses takket være nyt kildemateriale og interviews med tidligere smuglere.

Nils Valdersdorf Jensen er historiker og museumsinspektør ved Svendborg Museum, hvor han startede i 2011. Gennem byvandringer, foredrag, podcasts og udstillinger formidler Nils sydfynsk historie. Han er ophavsmand til det mobile museum, Den Sorte Boks, der med skiftende udstillinger fortæller om historien, der hvor den skete – fra Bøsøre til Bagenkop – og til udstillingen ”Fattigdom på tværs”, der i 2015 vandt Den fynske kulturpris.
Nils startede i 2018 på et ph.d.-projekt i samarbejde mellem SDU og Svendborg Museum, hvor den sydfynske smuglerhistorie fra 1850-2000 skal afdækkes, bl.a. med interviews af tidligere smuglere.
I samarbejde med Langelands Museum.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
19. februar 2020
19:00 - 21:30

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden