Påskesjov på Skovsgaard Gods

Tag hele familien med til Skovsgaard i påskeferien, når Danmarks Naturfredningsforening byder på oplevelser i naturen for hele familien.

Fra Palmesøndag d. 10. april til anden påskedag mandag d. 18. april vil Kys Frøen ved Skovsgaard naturformidling være bemandet mellem klokken 11 og klokken 16. Her vil der være hjælp og vejledning til aktiviteter i naturværkstedet, og her kan lånes grej til at gå på opdagelse i Skovsgaards vandhuller, filtes med uld, laves mad af forårets vilde urter og meget mere.

Palmesøndag står den særligt på ”Syvkål og påskesjov” med gamle lege og påsketraditioner ved Skovsgaards udekøkken. Her laver vi mad af vilde urter, bager pandekager, laver snobrød, leger påskelege, og selvfølgelig skal der også farves æg.

Askeonsdag d. 13. april står Skovsgaards mobile udekøkkentrailer klar ved bålpladsen. Her laver vi vilde forårsruller, urtedeller og andre lækkerier af naturens fremspirende spiselige urter.

Skovsgaards hovedbygning vil være åben for gæster blandt andet med udstillingen om tyske krigsfanger fra Rusland og Frankrig, der strandede ud for Påø Strand i maj 1945.

Ligeledes vil der være åbent i Skovsgaards Traktor- og Maskinsamling, hvor man kan se traktorer og landbrugsmaskiner fra en svunden tid.

Skovsgaards natur byder selvfølgelig også på fine vandreture ud i det spirende forår, hvor man kan nyde synet af fredeligt græssende kreaturer og heste, der hygger sig på eng, overdrev og i skov.

Deltagelse i aktiviteter ved Skovsgaard Naturformidling koster 30 kr. pr. person. Skovsgaards adresse er Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
14. april 2022
11:00 - 16:00

Sted
Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 12, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden