Plante- og frøbyttedag

Snart bliver det plantetid, og for mange af os kribler det i fingrene for at komme i gang i haven.

Biblioteket og Danmarks Naturfredningsforening, Langeland inviterer derfor alle interesserede til at tage nogle af deres frø, stiklinger og planter fra haven med, give dem til andre haveejere og så få nogle andre frø og planter retur.

Måske ligger du inde med en masse persillefrø, men mangler korianderfrø? Måske går du med tanker om at starte en køkkenhave, men har slet ingen frø? Uanset hvad, har du nu chancen for at udbygge eller opbygge din frøsamling og hjælpe andre med at gøre det samme!
Tag din frøsamling under armen og begiv dig ned på biblioteket lørdag den 28. marts fra kl. 10-13.

Her kan du udbygge eller opbygge din frøsamling og hjælpe andre med at gøre det samme. Vær med til denne bæredygtige frøbyttedag til både nytte- og prydhaven.

Der er naturligvis også mulighed for at dele erfaringer og viden om frø og planter såvel som at få mere diversitet i haverne, drivhusene, altanerne, krukkerne osv.

Peter fra DN Langeland laver et børne potte bord.

Børn (og deres forældre) vrider små papirsposer, fylder dem op med kokosjord og putter frø i eller får en småplante med hjem.

Tag en lille spand med, en tomatbakke eller lignende med til at transportere de små papirpotter med hjem.
Biblioteket bidrager med en udstilling af spændende have- og dyrkningsbøger til hjemlån.

DN ønsker større mangfoldighed i haverne, derfor støtter de op om en frø-/stikling- og småplante byttedag. Indenfor de sidste 10 år er der en markant forværring af artsrigdommen i den danske natur. Haveejerne kan bidrage til at skabe en helle for insekter uden brug af kunstig gødning eller miljøgifte.

Masser af spændende frø, masser af inspiration til selv at komme igang – og måske give tilbage til næste år. Og ikke mindst gode fif til, hvordan det skal lykkes.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
28. marts 2020
10:00 - 13:00

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden