Rolf Heitmann – koncert

Så går det løs igen på Langeland Bibliotek i Rudkøbing. Torsdag den 26. Marts kl.19.00 er der Musik på Biblioteket.

Denne gang bliver det en fuld koncert med sangskriveren Rolf Heitmann fra Århus, som kommer forbi for at underholde på bedste vis.

Heitmann har spillet hundredevis af solo-koncerter og bevæget tusindevis af tilhørere – nogle til tårer – med sin vemodige, originale stemme. Rolf, der skriver sine sange på engelsk, har rejst i USA med sin musik og co-writed med kendte lokale sangskrivere i Texas.

Genren er folk-rock, americana og alternativ country, når Rolf Heitmann træder frem til mikrofonen med westernguitaren i favnen og mundharpe-stativet om halsen. Han går uforfærdet i clinch med politiske temaer så som krig, klima, global ulighed, flygtninge, 9/11 (”The Towers that fell and rose hell”). Lige så ofte er det dog den modne mands tanker om ægteskab, børn, kærlighed, religion og døden, der skaber fortællingerne. Men hvad enten hans sange handler om familien eller den globale politiske scene, så skaber han en lyd, der går rent ind hos fans af legender som Bob Dylan, Johnny Cash og Bruce Springsteen.

“Sjældent velkomponerede sange”
Henrik Øster-Jørgensen, Herning Folkeblad

Endnu en gang velkommen til Musik på biblioteket. Der er som sædvanligt også mulighed for at købe en lille forfriskning undervejs.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
26. marts 2020
19:00 - 21:00

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden