Bussen kører fra biblioteket mod Bogforum 2019

Tag med til Bogforum 2021

Bogforum er det helt store Mekka for os, der elsker bøger. Som tidligere år arrangerer Langeland Bibliotek igen tur til Bogforum i BellaCentret

Hvor kan man opleve et hav af alle de gode forfattere, man holder af, på én dag? Det kan man på Bogforum fredag d. 5. november.

Igen i år sender vi en bus afsted fra Langeland. Bogforum er for alle, der er inspireret af den gode historie, den spændende faktuelle historie, de eksperimenterende kunstnere – eller bare elsker bøger.

Nogen tilrettelægger et helt program – mens andre lader indskydelserne råde.
Begge dele er lige godt. Det er en kæmpe oplevelse under alle omstændigheder, og det er helt sikkert, at du ikke kan nå det hele.

Derfor er det skønt ikke at skulle tænke på transport ud over at være der, når bussen kører. Medbring gerne stor taske – eller for de garvede: en lille trolley. Man bliver nemlig også fristet til at købe bøger.

Prisen inkluderer gratis transport frem og tilbage, rundstykke og kaffe/te på bussen, indgangsbillet samt sandwich i bussen hjem. Forplejning i BellaCentret er for egen regning, ligesom køb af vand eller øl i bussen.

På Bogforums hjemmeside kan du få overblikket over oplæg og udstillinger og meget nemt sammensætte dit eget program

Køb billet på hjemmesiden


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
5. november 2021
8:00 - 20:30

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden