Værktøjskassen til foreninger – skab synlighed og få flere med i fællesskabet

Hvordan er det nu lige, at man bruger den digitale formular til at få omtale i avisen? Og husker du at bruge de forskellige online-kalendere, som langelænderne kan orientere sig i, når din forening har spændende aktiviteter på programmet?

Hvis du har brug for en praktisk gennemgang til, hvordan du bruger disse og andre “værktøjer” til at skabe synlighed, så kom med til en lærerig formiddag i Frivilligcenteret.

Bliv klogere på, hvordan din forening kan gøre brug af forskellige værktøjer til at blive mere synlige. Vi gennemgår, hvordan I kan bruge f.eks.

– Online-formularen til at få foromtaler i Øboen og Fyns Amts Avis.
– De digitale kalendere “Det sker på Langeland” og Sydfynskalenderen.
– Sociale medier som Facebook og Boblberg.
– Samt hvordan I kan lave flotte og fængende layout til flyers, facebook-opslag m.m. i “Canva”.

Og så giver vi gode fif til, hvad I aktivt kan gøre for at fastholde nye deltagere i jeres foreningsaktiviteter.

Der vil være fokus på praktisk gennemgang, så medbring evt. din egen computer eller tablet.

Alle frivillige i foreninger på Langeland er velkomne.

Det er gratis at deltage.

Tilmeldingsfrist senest den 29. november til Frivilligcenter Langeland – kontakt@fcll.dk / 22 34 45 33 – eller online via: fcll.nemtilmeld.dk/9/


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
30. november 2022
10:00 - 11:30

Sted
Frivilligcenter Langeland, Fredensvej 1A, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden