Dageløkke- Egeløkke- Københavnervej

Dageløkke

Sted: Dageløkke ligger på Langelands vestkyst mellem Lohals og Rudkøbing.

Udgangspunkt:

Dageløkke havn

Forslag til vandretur:

Vi foreslår at turen går mod uret (da det er en rundtur kan du selvfølgelig også gå med uret). Turen starter fra parkeringspladsen ved Dageløkke Havn og går sydpå ad Øhavsstien forbi nogle marker gennem den lille skov med de flotte træer: Travens Vænge.

Herfra kort videre langs vandet forbi gravhøjen hvor Grundtvig siges at have skrevet et af sine første digte: »Strandbakken ved Egeløkke«.  Gravhøjen ligger et lille stykke inde på marken.

Lidt efter drejer du mod øst ind i landet hvor du passerer den tidligere så travle Egeløkke gårdanlæg, der nu ligger tilbage tømt for aktivitet. Du følger grusvejen mod nordøst til du kommer til en skovvej igennem Heined Kohave, som du følger, ført mod syd og derefter mod vest.

Efter Heined Kohave drejer vejen mod nord-øst og ender i Dageløkkevej som du følger et lille stykke mod øst til du kommer til en vej mod nord (Fæbækvej), som du følger indtil du når Københavnervej, som du følger mod vest til du når kysten. Herfra går du tilbage ad Øhavsstien mod syd til du kommer tilbage til Dageløkke Havn.

Praktiske oplysninger:
Længde: Ca. 10 km
Parkering: Dageløkke Havn
Toilet: Dageløkke Havn (så vidt vides kun åbent i sommerhalvåret)
Sværhedsgrad: Let, jævn sti og vej og meget få stigninger.
Muligheder for afkorte turen:
Du kan gå tilbage på vejen til parkeringspladsen ved Dageløkke Havn ca. halvvejs, når du kommer til vejen ned til havnen: Dageløkkevej.
Bedste årstid:
Hele året. Der er fugle at se hele året rundt, nok flest i træktiden, forår og efterår.
GPX-fil af turen: højreklik her for download

Interessante historiske nedslag om turen kan læses her