Langelands Sti-venner

Langelands sti-venner

Vi har fået ny hjemmeside …

Vores hjemmeside er flyttet – for at komme til den nye, skal du ind på www.langelands-stivenner.dk

 

 

Sti-vennerne har udgivet en vandrebog – ”En fodtur Langeland Rundt langs kysten”

Bogen ”En fodtur Langeland Rundt langs kysten” handler om oplevelser og udfordringer ved at trave rundt om øen i vandkanten.
Forfatteren Jette Purup og fotografen Jesper Ansbæk har gået de 139 km, og i bogen har de delt turen op i 10 etaper a 10-19 kilometer. Til hver etape hører et kort og en stribe beskrivelser af oplevelser undervejs.
På nogle strækninger vandrer du på Øhavsstien, her står skilte, som viser vej. Men resten af fodturen Langeland rundt er ikke skiltet, så kig på kort og tekster i bogen og følg vandkanten.
Farbarheden langs kysten afhænger af bl.a. vandstanden, og hvis du ikke kan gå i vandkanten eller ad en alternativ rute, som kortet i bogen anviser, så gå tilbage ad stranden og find en markvej eller asfaltvej, som du kan følge lidt ind i landet og tilbage til kysten.

Vær forberedt på, at turen indimellem er drøj. På nogle strækninger går du i tungt sand eller på glatte rullesten, andre steder tramper du af sted i tyk tang. Men du får med garanti en fantastisk oplevelse.
Om bogen: Masser af kort, tekst og fotos. Trykt på tykt papir, 54 sider med spiralryg, 19×27 cm.
Pris: 75 kr. Kan købes hos Bog & Idé, Østergade 33 i Rudkøbing, (Bog & Ide sælger det også pr. postordre. Du skriver blot til hc@bogpost.dk med din bestilling, så får du materialet tilsendt, der tillægges porto),  på Turistkontoret, Torvet 5 i Rudkøbing og i Nowhuset, Skolegade 10 i Tullebølle.,
Materialet kan også downloades ganske gratis i mindre bidder her:  Gå til bunden af siden og tryk på download.

Bogen er udgivet af Langelands Sti-venner i samarbejde med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland og med støtte fra SuperBrugsen i Rudkøbing og Fonden Langelands Elforsyning.

Langelands sti-venner har også udgivet
et lækkert kort over 29 vandreruter

Vi har udgivet et stort, gammeldags folde-ud kort, som viser 29 vandreture på Langeland, Strynø og Siø – fra korte skovstier til den store udfordring: 139 km Langeland rundt langs kysten.

De fleste af stierne er afmærkede med skilte ude i naturen, og du kan finde både gamle og nye stier – f.eks. den nye Søstenen/Klæsø Natursti, som Langeland Kommune netop har anlagt.

Kortet er 102 cm højt, det er trykt på stærkt, vandfast papir, målestok er 1:50.000, og på bagsiden finder du inspiration til oplevelser undervejs. Kortet viser også, hvor du kan overnatte, og der er henvisning til flere informationer om de fleste af stierne.

Sti-vennerne har fået 20.300 kr. i støtte til projektet af Friluftsrådet.

Prisen er 50 kr. Det kan købes i Rudkøbing: På Turistbureauet, Torvet 5, eller hos Bog & Ide, Østergade 33.  Bog & Ide sælger det også pr. postordre. Du skriver blot til hc@bogpost.dk med din bestilling, så får du materialet tilsendt. Bogen koster 75 kr., kortet 50 kr. hvortil lægges porto.

Iøvrigt kan det downloades ganske gratis i mindre bidder på https://www.langeland.dk/langeland/planlaeg-din-tur/29-vandreture-pa-langeland-stryno-og-sio-gdk1114760  Gå her til bunden af siden og tryk på download.

Kom og vær med

Har du en idé til en ny sti eller til udvikling af en eksisterende og har du lyst til at arbejde med det?

Har du lyst til at støtte udviklingen af stier, materialer og muligheder?

Har du lyst til at mødes med andre, der også elsker at bevæge sig i naturen?

Meld dig ind i foreningen, mød os andre og vær med til at sætte spor i det Langelandske landskab.

Vi støtter gerne med fx hjælp til fonds-ansøgninger, guidelines ifht. projektets udvikling og et netværk af andre natur- og sti-glade mennesker, du kan føre dine ideer og drømme ud i livet sammen med.

HVORDAN BLIVER JEG medlem

Send en mail til: stivenner@outlook.dk og oplys navn, tlf.nr, e-mail og post-adresse.

Medlemskab koster 100 kr. pr. kalenderår.
Kontingent indbetales til mobilepay 898266 eller til kontonummer: 0860  8159674992

Test