Dageløkke information

Dageløkke Ud over den havnen udgøres området omkring Dageløkke Havn af sommerhuse, et feriecenter, købmandsforretning/kiosk og en restaurant som holder åbent om sommeren. Dageløkke havn var både en fiskerihavn, og havn for parketfarten, før den blev udskibningshavn for tegl fra Dageløkke teglværk, og som havn for fritidssejlere.

Paketterne. ”Paket” er betegnelsen til at dække småskibe på indenlandske fragtruter. Paketskibe var havets fragtmænd. Men paketskibene tog også passagerer om bord. Da skibene var uden kahytter, måtte passagererne opholde sig på dækket eller i besætningens lugar.
De danske paketskibes guldalder var perioden 1890-1970, da snesevis af små paketter i et sindrigt transportnet forbandt øer, købstæder og hovedstad. Havets paketter blev i slutningen af 1960’erne overhalet af landjordens lastbiler

En historie: Tre fiskere fra Dageløkke på bytur i 1904.
At der har været fisket fra Dageløkke underbygges af følgende historie:

Et værtshusslagsmål på ”Kronen” i Skattergade, Svendborg 1904
Det begyndte så godt. Det var lørdag d. 6. august og tre fiskere fra Dageløkke på Langeland; brødrene Hans, 28 år, og Jens, 26 år, og deres makker Frederik på 29, havde afsat morgenens fangst i Svendborg allerede først på formiddagen. De havde penge på lommen og bestemt ikke spor travlt med at vende hjem til koner og børn i Dageløkke.
Ca. tre timer efter at de tre fiskere havde landet deres fangst fik den vagthavende på Politistationen på Torvet melding om, at der var et voldsomt slagsmål i gang på ”Kronen”. Politibetjentene Jensen og Frandsen blev sendt afsted. Kort efter vendte de tilbage med de tre langelandske fiskere. De to brødre, Hans og Jens, var temmelig forslåede, Frederik var uskadt. Storebror Hans blødte så voldsomt fra et sår i hovedet, at læge Hedegaard måtte tilkaldes for at forbinde ham, hvorefter alle tre blev anbragt i detentionen, idet de var så berusede, at de var ude af stand til at afgive en sammenhængende forklaring.

Hvad var der sket i de mellemliggende timer på ”Kronen”?
Af de forskellige vidneforklaringer, der blev indhentet af politiet, ser begivenhedernes gang ud til at være foregået nogenlunde sådan:
Hans, Jens og Frederik ankom til Kronen omkring kl. 10, og Hans bad om at få serveret tre bajere. De blev betjent af ”et fruentimmer”, Anna Thomsen, og da mændene var i godt humør, bød de damen på en bajer, som hun sagde ja tak til. Kort efter dukkede Stine så op ude fra køkkenet, og hun skulle da også ha’ en bajer. Stine blev bænket ved bordet, og der blev skænket op. Så kom værten Tange til, og Hans tilbød også ham noget at drikke, så Tange sluttede sig til selskabet og fik en bajer.
Så syntes Frederik, at det var hans tur til at give en omgang. Den kom på bordet og blev drukket. Derefter mente lillebror Jens, at han også måtte ryste op med noget, og forlangte en flaske portvin til selskabet. Den blev også drukket, og nu syntes Hans, at det vist var hans tur igen, og købte endnu en flaske portvin til fælles fornøjelse.
På det tidspunkt lugtede Anna Thomsen en god forretning i de tre gavmilde fiskere og smuttede over i baghuset for at hente Thora, som senere forklarede, at hun blev ”opfordret af Gæstgiver Tanges Husholderske til at gå med om i Gæstgiveriet og hjælpe til at drikke, da der var 3, som trakterede så rigeligt med Portvin, at de ikke kunne klare det hele selv.” Thora mente, at klokken nok var mellem 11 og 12, da hun fulgte med Anna Thomsen over i skænkestuen og sluttede sig til festen.
Herefter begynder de forskellige vidneforklaringer at blive noget tågede. Det er uvist hvor meget mere, der blev drukket. Men det står fast, at samtalen ikke hørte til de mest høviske, og at den især udspillede sig mellem Frederik og Stine, der var ved at få et godt øje til hinanden. Frederik, der havde øjnet en chance for at komme i lag med Stine. Han betalte derefter værten, hvad han skyldte og gik ud i haven. Stine sluttede sig til ham. ”Her havde han, forinden de andre kom til, legemlig Omgang med hende, hvorfor han bagefter gav hende 1 kr.”
Nå, mens Frederik og Stine hygger sig i haven, vender vi andre tilbage til begivenhederne i skænkestuen.
Hans, der efter de mange drikkevarer trængte til at komme af med sit vand, gav nu Tange en tikroneseddel som betaling og gik umiddelbart efter ud i gården for at tisse. Resten af selskabet gik om i haven, hvor de fandt Frederik og Stine siddende i lysthuset. Da Hans – nu i lettet tilstand – kom til og forlangte at få penge tilbage på tikroneseddelen af Tange, ville denne ikke give tilbage: Han mente, at Hans havde fået, hvad han skulle have. Så gik et større skænderi i gang mellem de to mænd, der førte til slagsmålet.
Kilde: Svendborg Byfoged, Politiets Rapportbøger 1904, efter https://www.facebook.com/anita.lillevang/posts/10219284343533196, hvor du kan læse flere pikante detailler.

En beskrivelse af et besøg i Dageløkke i 1974.
Fra: Langelandsk fodrejse af Vagn Lundbye: Vi fortsatte til Dageløkke, hvor vi fik en varm drik på kroen. Dageløkke kommer af »daggert«, og var for indtil ikke så længe siden hjemsted for fiskerbåde og et teglværk. I dag har den udenlandske kapital bygget en stor marina. Vejret var klaret op, og vi drev ned til havnen, hvor en række aldrende mænd bag projektet sammen med en masse tyskere gjorde et stort postyr ud af at indvie en flagstang, hvor alle fællesmarkedets flag hang. Man sang en gebrokken udgave af »Der er ingenting, der maner« og affyrede derefter et par skud på en lilleputagtig kanon. Den tyske filosof Hegel gjorde sig omkring år 1800 nogle tanker om, at man skulle lade de gamle styre samfundet, fordi de ikke har de unges oplevethed af livet. De er f.eks. ikke personligt engagerede i livet, de gamle, de har ingen ambitioner, sagde Hegel, og derfor måtte de være de bedst egnede til at stå for et styre. En sådan hierakisk alderdomsstat kunne man måske nok have tænkt sig for 150 år siden, hvor meget var anderledes. Men næppe i dag, hvor gamle mænd styrer verden mere og mere ambitiøst.
Den oplevethed, hvormed marinaens bagmænd hejste EF-flag og affyrede en dum kanon, dementerede i hvert fald Hegels ord.
Da var der for tilfældet mere forbillede i planeten Nasar, som Niels Klim under sin forunderlige rejse fandt i det indre af Jorden, og hvor enhver over 40 fik taget enhver post fra sig og blev sat under administration. Tæt ved havet var der bygget apartementos, hvis beliggenhed juridisk set måtte være ulovlig, og op ad skrænten over marinaen lå hvide, flade huse, som man kan se dem på Mallorca. Derudover var nogle bulldozere i færd med at grave ud til en sø, som man ifølge en forbipasserende tysker skulle kunne sejle og dykke og fiske i, når det hele var færdigt. Det lignede alt sammen en bar røv i en åben dør. Christian og Kaare og jeg vendte ryggen til og vandrede ind i landet til kollektivet. »Skrækkenborg«, hvor vi dumpede ned i en fødselsdagsfest for en af pigerne i fællesskabet.

Fra: Langelandsk fodrejse af Vagn Lundbye. Fås som e-bog på https://www.bog-ide.dk/produkt/4221643/vagn-lundbye-langelandsk-fodrejse

Ifølge overleveringen skrev Grundtvig et af sine første digte »Strandbakken ved Egeløkke« på gravhøjen lige nord for Egeløkke.

Herlig mangfoldige Syn
Ud over speilglatte Flade!
Thurø og Taasing og Fyn
Skuer jeg her fra mit Stade;
Bag mig den venlige Gaard
Med sine Mure saa hvide
Krandset af Skovene staar
Lun med de Bakker ved Side
Lys mod det bølgende Hav.
Mellem de Lande saa skønne
Flyder det rolige Vand;
Deilig sig Øerne grønne
Løfte i blaalige Strand.
Træerne stande saa stille,
Fuglene tie saa kvær
Dog monne Smaabølger trille,
Afbilde Tidernes Færd.
Derfor o Hav, naar du bruser,
Og naar dig smaaligen kruser
Sagtelig viftende Vind,

Skjalden dig elsker saa saare,
Vove og rullende Baare
Tale saa kløgtig til Sind.
Sol sig bag Sky monne dølge
Stormene mødes med Brag,
Da monne brusende Bølge
Skibene splintre til Vrag
Egene knage og knækkes
Alle Smaafugle forskrækkes
Skjule sig dybt udi Skov.
Sørgelig skride de Dage,
Dage som Nætter i Gru
Saa kommer Solen tilbage,
Bølgerne bruse endnu,
Men over Søen saa død,
Over de kullede Stød
Lystelig Fuglene sjunge;
Bølgerne lyde paa Sang
Hemme den ilende Gang
Hviske med lallende Tunge
Derom de hviske i Løn
At de som Fugle vil sjunge
Vinden mon høre den Bøn,
Løser og brat deres Tunge
Høiere mumle de nu,
Fuglene tie saa bange,
Siden de høre med Gru
Brølen istedenfor Sange.
Saa under Nornernes Vold
Alt som urolige Bølger
Stadelig Old efter Old
Stormende, hviskende følger.
Ret som i Tiderne lange,
Saa udi Dagene faa
Underligt monne det gange
Alt efter samme Attraa,
Hver som sig rører i Live
Krøniken monne beskrive
Vove, du triller endnu,
Jeg monne trille som du,

[Thi som i Tiderne lange
Gaar det i Dagene faa]
Hver som sig rører i Live,
Nødes den Kreds at beskrive
Tit mellem Vugge og Grav.
Naar vi til Verden mon komme,
I os en Verden fremstaar
[Og naar vor Vandring er omme]
Naar vore Timer er omme,
I os en Verden forgaar.
Gid vi os saa maatte røre
Udi den løbende Tid
At naar vi Varselet høre
For Elementernes Strid
Ei vi som Voverne trille,
Stinke som raadnende Lig
Men fra det Dybe og Stille
Sukke, o Fader, til dig.

Fra: »STRANDBAKKEN VED EGELØKKE« OG »HAVET« Textkritiske Studier i et Par af Grundtvigs Ungdomsdigte. Af Gustav Albeck.

Grundtvig på Egeløkke

Grundtvig er forfatter til en lang række kendte salmer som for eksempel “Et barn er født i Betlehem”, “Dejlig er den himmel blå”, “Vær velkommen Herrens år”, “Sov sødt barnlille”, “Hil dig frelser og forsoner” og “Den signede dag”.
Den 22-årige teolog Grundtvig blevet ansat på Egeløkke som huslærer for Carl, søn af Constance Leth og Carl Frederik Steensen-Leth.
I de i alt tre år, Grundtvig opholder sig hos familien, er han vanvittigt forelsket i den 28-årige adelsfrue.
Han forlod Langeland i 1808

Egeløkke: Hovedgårde og landsbyer var de to driftsenheder i det middelalderlige landbrug, som bestod frem til udskiftningen.
Med hovedgårde mentes tidligere priviligerede gårde. Det vil sige gårde som i modsætning til fæstegårde og selvejergårde var fritaget for skat til kronen og tiende til kirken. Hovedgårdenes skattefrihed ophørte principielt med grundloven af 1849. Hovedgårdenes store sammenhængende bygningskomplekser, voldsteder, parker, alléer, skove og herregårdsmarker er karakteristiske kulturmiljøer i det langelandske landskab. Flere af gårdene omfatter vidtstrakte og velplejede parkanlæg, som knytter sig bevidst til hovedbygningens orientering og udformning.
Egeløkke forekommer særlig vellykket med den hvidpudsede, to-etagers klassicistiske hovedbygning, højt beliggende, med parken – anlagt af landskabsarkitekt Flindt – nedenfor efter italiensk tradition.

Kvindekollektiv og kursussted, “Skrækkenborg”, 1980-1986

Skrækkenborg er navnet på en firlænget gård med to tønder land beliggende Dageløkkevej 12. I begyndelsen af 1970’erne kom en arbejdsløs murer til Langeland for at hjælpe nogle bekendte med at vurdere en ejendom, Skrækkenborg i Dageløkke. Vennerne endte med at købe den trelængede gård for 80.000 kroner, og både de selv, mureren og en håndfuld andre flyttede ind. Et kollektiv var født.
I november 1980 købte et kvindekollektiv Skrækkenborg for at indrette et kursussted for kvinder. Stifterne af Skrækkenborg kom fra kvindebevægelsen i København og etablerede stedet som kursuscenter, kollektiv og samlingssted for kvinder ud fra tanken om, at kvinder har brug for at opleve sig selv i en anden sammenhæng end den daglige med madlavning og rengøring. At prøve at eksistere ud fra hvad, man har lyst til, og ikke ud fra mændenes præmisser.
Købet var på andelsbasis, og beboerne havde fælles økonomi.
Beboerne kørte stedet som kursussted indtil september 1986. Derefter blev det overtaget af to kvinder fra “lesbiske over 40”, der forsøgte at etablere et slags pensionat – kvindehotel.
En beboer beretter, at “kommunen havde ondt af, at vi kaldte os et anpartsselskab med de deraf følgende fradrag for de fastboende – og kunne slet ikke forstå, at der ikke blev indskudt kapital, når vi overgav det til hinanden. Den form for økonomi måtte ifølge skatteforvaltningen være noget suspekt. Derudover var vi næsten alle “arbejdsløse”, men drev alligevel kursusvirksomhed. Sagen blev ved hjælp af en god advokat, der kendte til den manglende lovgivning omkring kollektiver, vundet til stor ærgelse for kommunen.”

https://www.kulturarv.dk/mussam/VisSag.action;jsessionid=305A299C151AF0249D994F4EAF9CB61E?sagId=416404

Øhavsstien

Hele den del af turen der går langs kysten følger Øhavsstien. Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandrere. Hele ruten er afmærket med pæle og blå piktogrammer. Øhavsstien er en af Danmarks længste vandreruter med hele 220 km vandresti smukt omkranset af Det Sydfynske Øhav.