Klæsø – Rudkøbing

Klæsø Natursti og Øhavsstien til Rudkøbing

VANDRETUR ad Klæsø Natursti og Øhavsstien til Rudkøbing
Det er en god idé at placere en bil ved Rudkøbing Boldklub, og så køre til starten ved Klæsø Jollehavn.
Turen går ad den nye Klæsø Natursti til Snaremose og Vesterby Mark med den sagnomspundne Søstenen, som kun er havnet her, fordi en troldkvinde sigtede forkert. Ved siden af Søstenen står en fin tårn-skulptur af den langelandske smykkekunstner Sabine Majus med interessante inskriptioner.
Fortsæt retur til dæmningen ved det afvandede Henninge Nor, og fortsæt over dæmningen og ad Øhavsstien til Fårevejle Gods, gennem skoven til stranden og retur til boldklubbens hus.
Længde: Ca. 10 km. Varighed: Ca. tre timer.