Rudkøbing Sydkysten

Langs kysten syd for Rudkøbing

Sted: Rudkøbing

Udgangspunkt: Turen starter hvor Kragholmvej ender ved kysten. Kragholmvej er en sidevej mod sydvest til én af indfartsvejene til Rudkøbing, nemlig den syd fra.

Forslag til vandretur:

Turen syd for Rudkøbing er meget varieret: Skov, kyst, vådområde og med masser af dyre og planteliv.

Du går sydpå langs Rudkøbing Løb og tilbage ad samme vej langs kysten.

Det er en flot tur hvor du kan følge med i hvornår færgerne til henholdsvis Strynø og Marstal sejler. Med flotte udsigter både ind over Fårevejle Gods marker og skove, ud på havet til Strynø og Ærø og de mange fugle.

Hvis du går langs kysten så langt du kan komme er ruten er på ca. 7 kilometer, og det kan være lidt anstrengende at gå på stenene ved stranden og det meget ålegræs der kan være skyllet op.

 

Praktiske oplysninger:
Længde: Ca. 7 km
Parkering:  Du kan parkere din bil på den lille parkeringsplads hvor Kragholmvej ender ved kysten.
Toilet: Du skal til Rudkøbing for at finde et toilet, f.eks. ved afgangshallen for færgerne.
Sværhedsgrad: Det kan godt være lidt anstrengende at gå på stenene ved stranden og det meget ålegræs der kan være skyllet op.
Muligheder for afkorte og forlænge turen: Der er masser af muligheder for at forkorte turen da du går samme vej frem og tilbage. Du kan kombinere turen med én af de andre ture syd for Rudkøbing, især er turen til Fredskoven, Kragholm og Horsehave er velegnet at kombinere med.
Bedste årstid: Der er fugle og rådyr at se på ruten hele året rundt.

Bademuligheder: Der er bademuligheder på næsten hele turen.

Links: https://www.langeland.dk/langeland/planlaeg-din-tur/en-fodtur-langeland-rundt-langs-kysten-gdk1101770