Kalendergruppen

Vores kalendergruppe sørger for at pleje og udvikle vores onlinekalender, “Det sker på Langeland”.

Der findes talrige kalendere på nettet, der fortæller dele af historien om, hvad der sker på Langeland – og det er meget! Alle har dog de samme udfordringer, nemlig at det er svært at få ret mange arrangører til selv at lægge aktiviteter ud, og at endnu færre har overskud til at benytte sig af flere kalendere på samme tid. Der findes også et pænt antal arrangører på Langeland, der ikke bruger online kalendere i det hele taget. I stedet fortæller de om deres aktiviteter gennem opslagstavler, plakater, løbesedler, osv.

Kalendergruppen har som ambition at knække denne nød og skabe en kalender, hvor man for første gang kan få et samlet overblik over langt de fleste offentlige arrangementer på Langeland. Vores metode er enkel og effektiv: Vi har et netværk af frivillige, som hver måned opsporer arrangementer fra alle de kilder, vi kan komme i tanke om, og kopierer dem til vores egen kalender. Naturligvis med tilladelse fra arrangørerne.

Hvis du har lyst til at deltage i vores arbejde, er du velkommen til at sende en besked til rasmus@visamlerenderne.dk eller bare møde op på Frivilligcenteret på Fredensvej 1 i Rudkøbing den første lørdag i hver måned (undtagen juli) kl. 14. Du må gerne medbringe din egen computer, og ellers stiller vi en til rådighed. Undervejs er der kaffe og kage og gode råd til, hvordan du kan lægge ting ind i kalenderen (det er ikke svært). Vi skiftes til at tage kage med.

Tovholder for kalendergruppen er
Rasmus Skov Larsen
Tlf. 25 85 29 12
rasmus@visamlerenderne.dk

Andre deltagere
Jens-Ole Hansen
Dorit Rivas
Ingrid Sperber
Lars Lyholm
Gert Rosing