Kategoriarkiv: Faste grupper

De fire faste grupper er en permanent del af landsbyklyngens struktur. Hver af dem arbejder med en bestemt opgave: Kommunikation, Økonomi, Borgerinddragelse og funktionen som Bindeled mellem bestyrelsen og klyngens interessegrupper.

Kom Mæ’

Som navnet antyder, handler denne gruppe om KOMmunikation, MEdlemshvervning og medlemspleje. Vi mødes med jævne mellemrum og får nye ideer til, hvordan vi kan styrke landsbyklyngen på disse områder.

Tovholder for Kom Mæ’ er
Rasmus Skov Larsen
Tlf. 25 85 29 12
rasmus@visamlerenderne.dk

Andre deltagere (februar 2024)
Jens-Ole Hansen
Lisbet Nyboe
Leif Koch Madsen
Gitte Rasmussen

Kalendergruppen

Vores kalendergruppe sørger for at pleje og udvikle vores onlinekalender, “Det sker på Langeland”.

Der findes talrige kalendere på nettet, der fortæller dele af historien om, hvad der sker på Langeland – og det er meget! Alle har dog de samme udfordringer, nemlig at det er svært at få ret mange arrangører til selv at lægge aktiviteter ud. Endnu færre har overskud til at benytte sig af flere kalendere på samme tid. Der findes også et pænt antal arrangører på Langeland, der ikke bruger online kalendere i det hele taget. I stedet fortæller de om deres aktiviteter gennem opslagstavler, plakater, løbesedler, osv.

Kalendergruppens ambition er at knække denne nød og skabe en kalender, hvor man for første gang kan få et samlet overblik over langt de fleste offentlige arrangementer på Langeland.

Vores metode er enkel og effektiv: Vi har et netværk af frivillige, som jævnligt opsporer arrangementer fra alle de kilder, vi kan komme i tanke om, og kopierer dem til vores egen kalender. Det sker naturligvis kun, hvis du som arrangør selv ønsker at dine arrangementer skal være kendt i offentligheden! Du kan tilmelde dig vores service, hvis du selv vil kunne redigere i de events, vi lægger ud for dig. Vores tilmeldingsblanket kan ses her.

Hvis du har lyst til at deltage i vores arbejde, er du velkommen til at sende en besked til rasmus@visamlerenderne.dk eller bare møde op på Frivilligcenteret på Fredensvej 1 i Rudkøbing, når vi holder kalendermøder. Undervejs er der kaffe og kage og sommetider gode råd til, hvordan du kan lægge ting ind i kalenderen (det er ikke svært). Nogle af os deltager ikke i planlægningen, men nøjes med at mødes hos hinanden og taste arrangementer ind.

Tovholder for kalendergruppen er
Rasmus Skov Larsen
Tlf. 25 85 29 12
rasmus@visamlerenderne.dk

Andre deltagere (maj 2023)
Jens-Ole Hansen
Lisbet Nyboe
Gitte Rasmussen
Leif Koch Madsen
Jytte Frederiksen
Janne Friis Jørgensen
Annette Kjær
Inge Hansen